Nye indlæg

Kategorier

 

Tørkepakke

20-08-2018
Høsten er i hus, og langt de fleste har mærket tørken, med et udbytte nedgang til følge. Der er meget stor forskel på, hvorledes den enkelte bliver påvirket af det ekstreme vejr, vi havde fra 10. maj til 10. august. Alt efter hvilke afgrøder man har haft, og hvornår man har solgt avlen, så får vi meget forskellige økonomiske resultater på gårdene. Samlet set har Seges gjort regningen op til 6.4 mia kr, og der er landmænd, som får en meget stor økonomisk udfordring det næste år.

L&F har afleveret forslag til en Tørkepakke, som Folketinget forhåbentlig vil se velvillig på. I Landboforeningen Limfjord bakker vi op omkring de forslag, som er på listen, velvidende, at der er landsdele, som vil have væsentlig større fordel af en fjernelse af jordskatten, end vi vil have i Midt og Vestjylland. (Følg linket nedenfor og se listen fra L&F.)

Det ideelle ville være, at alle landmænd med økonomiske udfordringer pga. tørken, kunne sætte sig sammen med deres pengeinstitut, og aftale hvorledes likviditets problemet løses det næste år. Det er der mange, der vil gøre, men der vil være en gruppe, hvor det kan blive meget vanskeligt at finde løsninger. Vi har foreslået, at regeringen sammen med finanssektoren fik lavet løsningsmodeller, som her og nu kan anvendes af tørkeramte landmænd. Det er muligheden for likviditet, der afgør, om driften fortsætter, og tørkelån til en fair rente vil være en stor hjælp.
 
 
Kilde: Claus Clausen, fmd. Landboforeningen Limfjord

Kategori: Lbf Nyheder

Kommentarer

Der er ingen kommentarer til dette indlæg

Skriv en kommentar

 
Landboforeningen Limfjord | CVR: 37787612 | Resenvej 85, 7800 Skive  | Tlf.: 96153000