Om os / Historie

Historie

Salling Landøkonomiske forening blev dannet helt tilbage i 1842 og har foretaget navneændring et par gange i løbet af årene.

Navneændring

1842 Salling Landøkonomiske selskab

1850 Salling og Skive Landboforening

1850 Skive og Salling landøkonomiske Forening

1853 Salling landøkonomiske Forening

1876 Salling Landboforening

2009 Landboforeningen Limfjord

I dag kommer medlemmerne fra et meget stort geografisk område omkring Limfjorden, og foreningen favner i dag bredt og ønsker, at der fortsat skal være plads til alle størrelser af landbrug, så bosætningen i landdistrikterne fastholdes. De faglige ambitioner er høje i Landboforeningen Limfjord, og selve det faglige arbejde udføres med alle rådgivningsområder på centret i Skive men også gennem samarbejde med naboforeninger og andre f.eks.: Midtjysk Svin og Ungdomsarbejdet i Region Viborg. Rådgivningsselskabet Landbo Limfjord har siden 1. januar 2002 været navnet på Salling Landboforenings rådgivning.

Men tilbage til begyndelsen af 1800

Ordentlige landeveje var der ingen af. Broer eller stenkister ved bække og mindre vandløb fandtes ikke. Vejene snoede sig ud og ind, og skulle man over et vandløb måtte man køre gennem vandet. For fodgængerne var der til tider anbragt et gangbræt eller flade kampesten, så man kunne komme nogenlunde tørskoet over. Offentlig transport fandtes ikke undtagen den kørende post fra Viborg over Skive til Pinen. Men det var dyrt at køre med posten, og skulle man til København måtte man gå til Århus og derfra med færge til Kalundborg. Resten af vejen foregik igen til fods. Turen tog ca. 8 dage.

Gårdene var samlet i landsbyer og kun enkelte var udflyttet i forbindelse med udskiftningstiden. Husene var snævre og lave med lerklinede vægge og stråtag. Grundmurede bygninger var sjældne. Egentlige haver tilhørte de større herregårde og præstegårde.

Men omkring 1840 tog udviklingen fat, og man begyndte at rette veje ud, fylde huller og bygge broer over vandløbene. Man begyndte at flytte gårdene ud fra landsbyens rammer, det gik ikke stærkt, men nogle gode priser på landbrugsvarer op til krigen i 1848 betød at flere og flere fandt ud på "ødemarken". Det var dog ikke helt problemfrit at flytte ud i ”ødemarken”, og problemer løses nu bedst i fællesskab, og det var det fællesskab, der dannede baggrund for en forening. Landboerne opdagede, at de havde fælles interesser, der kunne fremmes ved samarbejde – og at der kunne forhandles om sagerne.

På den tid var præsterne tvunget til at interessere sig for landbrug, fordi præstegårdene var en del af deres aflønning, så det blev en præst, født i København, der blev en af stifterne af landboforeningen. Præst August Ferdinand Hornemann tog sammen med sin nabo, propr. H. Tørslefs og propr. J. C. Ingversen initiativet til at starte landboforeningen.

Selve stiftelsesdagen for Salling landøkonomiske Forening er ukendt, da protokoller og papirer for foreningens første 18 år mangler. Men man regner med, at foreningens stiftende generalforsamling må have været afholdt sidst på vinteren 1842, da det første dyrskue blev afholdt 25. juli 1842 (jfr. Det kgl. Landhusholdningsselskabs arkiv).

Se evt. de provisoriske Love for Sallings landøkonomiske Selskab: Provisoriske_Love_for_Sallings_landoekonomiske_Selskab.doc

Foreningen har lige fra starten engageret sig bredt i politiske sager.

1850-1890

I 1850'erne (efter freden med Preussen d. 2. juli 1850) blev handelssamkvemmet større og landbruget afsatte mere og mere af sin produktion på de engelske markeder. I Salling havde krigen betydet en højkonjunktur, som betød at vi nu var et led i verdenshandelen. Der var grøde i samfundet og højskoletankerne groede frem. Folketingsmedlem Bertel Nørgaard indrettede sin første højskole i stuehuset på sin gård i Krejbjerg i 1851, og denne kom i perioden til at præge egnen med oplysning men måtte i 1907 bukke under i konkurrencen med de mange etablerede kosthøjskoler.

I 1868 oprettede man en lånebogsamling, og man fik gode faglige foredragsholdere til foreningens møder. Der skete en opdyrkning af hidtil ubenyttede jord samt tørlægning og oppløjning af engarealer.

1870 til 1880 var overgangen fra det vegetabilske landbrug til det animalske landbrug, hvor husdyrproduktionen betød mere og mere for de enkelte brug.
Kornsalget var dog stadig stort, så flere fik små firevingede møller på laderne til formaling af korn.

I perioden 1880 til 1890 indtraf flere væsentlige begivenheder. Skive Folkeblad udkom i 1880. Skive Glyngøre Jernbane kørte med sit første tog i 1884. De første telefoner blev opstillet i København. Oprettelse af andelsmejerier og fællesmejerier, hvormed skabtes udviklingen af de kvalitetsprodukter, der var blevet dansk mejeribrugs særkende. Husmandsbrugene blomstrede op. I 1881 var medlemstallet på 663.

Selv for 125 år siden interesserede man sig for vejret, og i 1885 begyndte man også at få vejrmeldinger fra meteorologisk institut. Disse meddeltes ved, at man hejste kurve op i master anbragt på højtliggende steder; 1 for godt vejr, 2 for ustadigt vejr og 3 for udsigt til regnvejr.

Medlemstallet steg pænt i 1880'erne. I 1889 har foreningen 901 medlemmer, hvilket måske også skyldtes, at medlemmerne kunne få lidt rabat på en tur til verdensudstillingen i København. Der kunne de for første gang få elektrisk lys at se. Men tiåret, der var begyndt så godt, endte i en landbrugskrise. Tyskland havde efter 1880 haft en højkonjunktur grundet betaling af store erstatninger fra Frankrig efter krigen. Disse penge havde fremmet en usund spekulation med et økonomisk tilbageslag som følge. Tyskland lagde i 1885 told på danske svin, og i 1887 forbød de helt import af levende svin.

De svære tider gjorde, at folk sluttede sig sammen, og i 1887 stiftedes det første andelsslagteri i Horsens. I 1889 blev Aktieselskabet Skive Svineslagteri indviet. Bønderne sparede, hvor man kunne, og man var fælles om hingste, orner og tyre. Landboforeningen havde lidt penge tilovers, som de lånte ud til avlsforeninger, for man havde fået øjnene op for avlens værdi. Foreningen gav også tilskud til rejser for husmænd, der gerne ville ud i landet for at se mønsterbrug. Konsulentansættelsen startede med husdyrbruget – dyrlæge J. M. Kirkebye blev ansat 1889 og indtil 1910.

1900-1920

Ved årsskiftet til år 1900 var medlemstallet ca. 1350, og bestyrelsen blev udvidet til 9 medlemmer.

På generalforsamlingen i 1902 rejste et medlem spørgsmålet, om det ikke var på tide, at bestyrelsen tog sagen om et andelsslagteri op. Det blev vedtaget og året efter startede det nye Skive Andelsslagteri. Den industrielle revolution var gået ind på kvindens domæne med etableringen af andelsslagterier og andelsmejerier - selv ulden, som før blev spindet, kartet og vævet af kvinderne blev afløst af bomuld.

Bilismen begyndte at genere folk på landet, og i 1910 indkaldte Salling Landboforening til ekstraordinær generalforsamling for bl.a. at man kunne tage stilling til faren ved færdsel med motorvogne, da vejbredden var alt for lille og motorvognenes hastighed for stor. Resultatet blev, at man ensstemmigt vedtog en resolution, som var rettet til Danmarks Rigsdag:

”Salling Landboforenings generalforsamling i Skive 11/11 1910 udtaler, at Faren ved Færdselen med Motorvogne i væsentlig Grad beror paa, at Vejbredden er alt for ringe, og Motorvognenes Kørehastighed alt for stor. Derfor bør Færdsel med Motorvogne ikke tillades paa Veje, hvor den frie, grusbelagte Kørebane er under 6 Meter bred, og Kørehastigheden ved Forbikørsel bør ikke overstige 10 km i Timen.”

Reglerne blev, at biler ikke måtte køre i fremmede kommuner uden tilladelse.

Industrialiseringen betød også, at mange dygtige landbrugsmedhjælpere søgte ind til byen, hvor de kunne tjene flere penge. Lastbiler begyndte at vinde frem, og på enkelte storbrug traktoren.
Elektriciteten fra vandkraftværket i Tange kom til egnen med lys til stuerne og trækkraft til landbrugets maskiner - en teknisk revolution, som bortkonkurrerede de mange små husmøller på gårdene.

1920-1960

Efter krigen i begyndelse af 20erne raserede mund og klovsygen i Salling, og landbrugsproduktionen blev generet af forskellige strejker (især havnestrejkerne).

Salling Landboforening begyndte at afholde en årlig udflugt for landmænd til veldrevne og lærerige landbrug. Fra høsten 1921 havde landbruget fået fri rådighed over egnen avl, noget de ikke havde haft under krigen, hvor der var afleveringspligt for en del af kornavlen. Under krigen var ejendomspriserne steget meget kraftigt, hvilket affødte, at mange, der havde købt til de høje priser, nu havde ondt ved at få landbruget til at løbe rundt, og tvangsauktionernes antal steg.

Valget i 1924 slog alle rekorder. Der blev valgt 64 medlemmer til bestyrelsen, med mange nye ansigter. En så stor bestyrelse var uhåndterlig, og man valgte et forretningsudvalg til at være foreningens bestyrelse. Denne bestyrelse skulle tage sig af de løbende sager og bestod af formand, næstformand og formændene for de forskellige udvalg. Repræsentantskabet valgte så de forskellige udvalg, der selv skulle konstituere sig. Året efter satte man antallet af stemmer, der skulle til for at give valg op til 60 for at få en vis begrænsning af de valgte. Dog skulle der vælges mindst 20 mand. Den nye bestyrelse ansatte nu landbrugskandidat Jens Lund som konsulent både i husdyr og planteavl, samtidig skulle han være sekretær og kasserer for foreningen. Til hans assistent ansattes landbrugskandidat Rasmussen til hjælp ved forsøg og til omgående start af en regnskabsforening.
I årene 1929 til 1936 gik knap 8000 landmænd fra gårdene.
Salling Landboforening gik til kamp mod den frygtede kvægtuberkulose, som man ville udrydde. Flere gange i foreningens historie er dyrskuer blevet aflyst på grund af mund og klovsygen. Denne sygdom kunne være så voldsom, at den kunne ødelægge en besætning fuldstændig.

I 1936 og 1937 afholdt Foreningen af jydske Landboforeningers ungskue i Skive. Det var en stor opgave for Salling Landboforening at leve op til dette arrangement, og de 4000 kr. det kostede var mange penge og blev til Salling Landboforeningens underskud det år. Men skuet fik også stor publikumstilstrømning og tilførte Skive by mange penge.

På grund af den voldsomme oprustning, der fandt sted fra 1933 (Hitler), forbedredes landbrugets vilkår væsentlig, for krig kræver som bekendt fødevarer, selv om det var en trist måde at få fremgang på. Den enkelte landmand mærkede i starten krigen som en privatøkonomisk fordel, trods alle restriktioner, der blev påført landet. Den 9. april 1940 blev en skæbnedato for Danmark, da man blev besat af tyske tropper, og denne besættelse kom til at påvirke landbrugets hverdag på både godt og ondt. Tingene blev mere besværlige, og mange ting kunne ikke lade sig gøre. Man var dog enige om, at hundredeårs dagen trods krig og vanskeligheder ikke skulle passere helt upåagtet. Og det blev til, at man i 1942 udsendte en jubilæumsbog og afholdt jubilæumsdyrskue på den gamle dyrskueplads syd for ny skivehus. Festlighederne sluttede på hotel Royal om aftenen med spisning for medlemmerne. Året sluttede med 2590 medlemmer. Året efter var der 2935 medlemmer. Og i 1957 blev man enige om at holde et ugeblad til foreningens medlemmer, udgivet af De samvirkende danske Landboforeninger - Landsbladet.

1960-2000

På årets sidste bestyrelsesmøde i 1960 blev man enige om at bemyndige formanden til at købe og underskrive skøde på Ny Skivehus til fremtidig domicil for Salling Landboforening.

I efterkrigstiden var landbrugsproduktionen hastigt stigende, men med faldende salgspriser og med importrestriktioner, kvoteringer og toldrestriktioner til følge. Danmark havde ganske vist sine langtidsaftaler med bl.a. England om smør og med Tyskland om flæsk, men dette forhindrede ikke store prisfald i perioder. Da landbrugsordninger under E.F. i begyndelsen af 1961 trådte i kraft, stod det klart for landbruget, at Danmark skulle søge tilslutning til "de seks" snarest muligt

I 1962 indførtes "oms", der blev en forløber for momsen. Medlemstallet var oppe på 2437.

I 1964 var Salling Landboforening landets fjerdestørste forening, og priserne på landbrugsprodukterne var stigende, men der var bekymring over den store afvandring af arbejdskraft fra landbruget.

Møder i foreningen var præget af den utryghed landbruget følte ved den kraftige inflation, der foruden omkostningsstigninger var skyld i store grundværdistigninger og større grundskatter, hvad landbruget ikke var tjent med. Disse stigninger var i øvrigt årsag til, at man måtte lave en ny skala for medlemmernes kontingenter til landboforeningen, idet disse blev opkrævet efter grundskyld og derfor ville blive for givtige.

I 1967 talte foreningen 3069 medlemmer - og 1967 var 125 året for foreningens stiftelse, uden det dog blev særligt fejret.

I 1968 købte Viborg og Salling Landboforening i fællesskab en hulkortmaskine (EDB maskine), der kom til at stå på Salling Landboforenings kontor, og lavede et utåleligt spektakel. Damen der betjente den, brugte høreværn, og maskinen var allerede forældet i løbet af få år.

I 1970 underskrev Salling Landboforening, husmandsforeningen Fremad og Fjends Herreds Husmandskreds endelig dokumentet om stiftelsen af A/S Skive Kvægtorv, efter lang tids tovtrækkeri og debat, og redningsaktion af Skive Kvægtorv.

I 1971 var antallet af landbrug stadig stærkt faldende grundet sammenlægninger af ejendomme, man var nu nede på 2986 medlemmer.

Da Salling Landboforening købte Ny Skivehus i 1961, var der ingen der regnede med, at man skulle få brug for hele bygningen, men i 1973 blev også den venstre ende taget ind som kontor, og det værste var, at man stadig var i knibe med plads til regnskabsafdelingen, hvor der måtte ansættes flere og flere. Man købte derfor et aral på 1,58 ha ude på Resenvej tæt op ad A26 til opførelse af et nyt kontorhus. Nu var man fremtidssikret på en fin plads, mente man.

Husmandsforeningen Fremad og Salling Landboforening havde etableret en landbrugsvikarordning, hvor landbrugere der var syge eller havde brug for fridage kunne få hjælp.

Den 8. april 1975 kunne man holde det første møde i de nye lokaler på ”Landbogården” som landboforeningens nye kontorbygning var blevet døbt. Byggeriet kunne holdes indenfor det overslag, man havde regnet med.

I 1976 var der 2714 medlemmer i foreningen.

I 1978 var der en betydelig stab på knap 60 heltidsansatte, hvoraf de godt 45 befandt sig i regnskabsafdelingen, og der var nu pladsmangel på den nybyggede landbogård. Man mente, at der skulle mindst 150 m2 til for at man var rimeligt fremtidssikret. Man blev i 1980 enige om en udvidelse af Landbogården på 267 m2. Med så mange ansatte på centret mente man, at tiden var inde til en centerleder. Man besluttede, at danne et særksilt sekretariat med en sekretariatsleder.

Årtiet var præget af miljøforberedende forslag fra regeringens side med sigte på øjeblikkets mål, men uden hensyn til samfundsomkostningerne. Disse emner prægede også landbomøderne: miljø, formuebeskatning, lovgivning omkring generationsskifte, EF-priser, braklægning af jord og ophørsstøtteordninger.

I 1989 blev regionens landboungdomskonsulenter samlet på Salling Landboforenings kontor.

Landboforeningen rådede nu over 70 ansatte med forskellige uddannelser, og var blevet en vigtig faktor i landmandens hverdag. I perioden tilbød Salling Landboforening sine nyvalgte bestyrelsesmedlemmer kurser i foreningsledelse og i regnskabsforståelse i forbindelse med LOK, hvis gode kurser gennem årene har betydet meget for den teoretiske uddannelse i landbruget.

I 1991 drøftede man bygningen af en mødesal ved landbogården. Man mente at det ville give en besparelse på leje af mødelokaler, og at man derved ville få en mere ideel samling af aktiviteterne.

I 1992 var der 2.008 medlemmer i Salling Landboforening, og til foreningens møder og arrangementer i 1991 havde der været et fremmøde på godt 2900 personer, et vældigt tilfredsstillende resultat, når man dertil kunne lægge 7700 gæster ved dyrskuet, samt en studietur til Holland som man på grund af overtegning havde måttet dublere. EFs landbrugsreform var med til at give øget mødeaktivitet. Det var blevet mere besværligt at være landmand, og landbrugsreformerne, som gennem krav om braklægning greb dybt ind i den enkelte landmands dispositionsfrihed.

I 1992 var det 150 år siden Salling Landboforening blev oprettet. I den anledning blev der gennemført en række jubilæumsaktiviteter.

- Jubilæumsbog, i 2500 eksemplarer

- Jubilæumsavis, husstandsomdelt i 29.000 eksemplarer

- En serie billeder med ældre og nyere landbomotiver, hænger på centret

- Videofilm

- Jubilæumsdyrskue, dyrskuet blev udvidet til både lørdag og søndag

- Reception, hertil kom 7-800 gæster

- Jubilæumsfond, nyoprettet fond som har til formål at uddele et årligt legat på 10.000 kr. til en person, der har taget initiativ til nye produktioner eller har gjort en særlig indsats for fællesskabet eller for landbokulturen

- Jubilæumsfest, stor fest i Skive Hallerne med 1050 deltagere.

1993 blev et dårligt år for dansk landbrug. Tørke bevirkede et så dårligt udbytte, at produktionsomkostningerne ikke blev dækket. Afregningspriserne for alle salgsafgrøder har ligget på et alt for lavt niveau. Den animalske produktion har givet afregninger så lave, at det har været direkte underskudsgivende. Samtidig med de store økonomiske problemer skal landmanden også døje med flere og flere love og bekendtgørelser bl.a. i form af obligatorisk gødningsregnskab, urimelige braklægningsregler, uretfærdig høsttabsordning og firekantede gældssaneringsregler – mere og mere bureaukrati. Salling Landboforening viste sin utilfredshed hermed ved at lave en offentlig afbrænding af overflødige papirer. Mødet sluttede med vedtagelse af en resolution, der blev læst op på De danske Landboforeningers delegeretmøde og afleveret til HOA Kjeldsen og landbrugsminister Bjørn Westh.

Ved generalforsamlingen i 1994 blev der for første gang i foreningens historie valgt en kvinde ind i bestyrelsen.

Året 1997 blev vejrmæssigt enestående. Set med landmandens øjne var der sol, regn og vind på de rigtige tidspunkter. Næsten alle oplevede en høst uden en eneste regnbyge. Indtjeningen for svineproducenter har været særdeles god – vel at mærke hvis besætningen ikke har været ramt af PRRS sygdom. De gode svinepriser i Danmark skyldtes udbruddet af svinepest i Tyskland og Holland, idet vi var tæt på, at svinekød blev en mangelvare i Europa. Oksekødspriserne samt afregningsprisen på mælk var stabile, og mælkebørsen blev sat på skinner.

I 1997 var Salling Landboforening med til at stifte Landbrugets Seniorklub på Skiveegnen.

Midtjysk svinerådgivning flyttede til centret i skive med udgangen af 1999.

Medlemstal i 1999: 1695.


2002-

2002 blev Landboforeningerne og Dansk Familielandbrug fusioneret til én fælles organisation: Dansk Landbrug. Hvilket betød rationalisering, besparelser og en erhvervspolitisk styrkelse alt sammen til fordel for et trængt erhverv. Lokalt og regionalt har det dog ingen umiddelbare konsekvenser.

Oktober 2002 afholdtes den sidste husdyrauktion i Skiveegnens Husdyrauktioner. Omsætningen var blevet for lille, omsætningsformen veterinært utidssvarende, og det ville være uansvarligt at fortsætte med driftsmæssig underskud.

I 2003 blev konsulenttilskuddet helt afskaffet. Medlemstallet var nu på 1632.

Maskinhandlerne sagde tak for mange års godt samarbejde omkring dyrskuet, og meddelte, at de ikke længere ville udstille. Mange års tradition med dyrskue i Skive blev derfor afløst af grøn søndag eller åbent landbrug.

Medlemstallet var nu på 1.554, og strukturudviklingen fortsætter med uformindsket hastighed. Der har været en halvering af antal husdyrbrug de sidste 8 år og en halvering af antal landbrug inden for de sidste 15 år. Det kan ses i vores medlemstal. Strukturudviklingen bevirker, at midtergruppen af landbrug vil forsvinde. Enten udvider de eller også afvikler de. Samtidig er imagepleje og samfundskontakt blevet en stadig større opgave for landbruget.

2006 blev ikke så ringe endda, selv om Muhammed fik mælkeprisen til at falde, så blev der en fornuftig indtjening i både kvæg- og svineproduktion. Der er stadig tro på fremtiden, selvom renten stiger og jordpriserne igen har sat rekord.

Man har sagt farvel til amterne og goddag til kommunerne.

Landboforeningen købte i 2008 grunden ved siden af landbogården, så man er sikret plads til evt. udvidelser. Efter at én af naboforeningerne blev nedlagt i 2008, blev en del medarbejdere overflyttet til Landbo Limfjord, så der sad ca. 110 medarbejdere på centret i Skive, hvilket var mange medarbejdere i forhold til det antal bygningerne oprindeligt var beregnet til (60 medarbejdere). Derfor blev der i 2011 lavet en tilbygning til det eksisterende bygningskompleks, som blev indviet i november 2011.
 
I 2008 opnåede mange et økonomisk dårlig resultat, og der var langt imellem de med positiv konsolidering. Finanskrisen kunne mærkes i landbruget, og flere blev fristet af bankers og krediforeningers tilbud om tilsyneladende "risikofrie" spekulationsgevinster, hvilket betød at mange kom til at sidde tilbage med dyrt betalte lærepenge.
 
Bankkrak - både på Mors - og rundt omkring i Danmark betød en svær periode for mange landmænd. De overlevende banker fik betænkeligheder ved at tage nye kunder ind efter de pengeinstitutter, der måtte lukke. Mange landmænd sad tilbage i finansiel stabilitet - også kaldet rød bank - og havde svært ved at komme videre. Nogle var heldige selv at kunne finde et andet pengeinstitut, andre måtte kæmpe for at komme videre. Nogle landmænd måtte dreje nøglen om, og andre overgik til det nyoprettede landbrugets finansieringsbank.

Politiske emner, der har præget årene her i begyndelsen af det nye århundrede er bl.a. miljøgodkendelsesordningen, vandramme- og habitatdirektiverne, randzoner, bræmmer, vandmiljøplaner, minivådområder, ålegræs, biogas, dyrevelfærd, kvoteordninger, brakarealer, finanskrise, likviditet, bankpakker, grøn vækst, GMO, modulation og landbrugspolitikken i EU.

 



Kilder:

Landboforeninger gennem 200 år
Formændenes beretninger gennem tiden
Salling Landboforening 1842-1942 (udgivet i anledning af foreningens 100 års jubilæum)
Salling Landboforening 1842-1992 (Jubilæumsbogen)
Landboforeningen Limfjord | CVR: 37787612 | Resenvej 85, 7800 Skive  | Tlf.: 96153000